Maddag

En gang om måneden har vi maddag. Her medbringer hvert enkelt barn en ingrediens til en ret, som vi laver sammen.

 

En pædagog tager 3-4 børn med ud i vores gode køkken og forbereder et festmåltid til resten af stuen. Der er altid et tema, når retten planlægges. Fx har vi lige serveret ”krible-krable-mad”, til påske laver vi naturligvis påskefrokost, til jul er det julemad, og hvis vi har arbejdet med trolde, så serveres der mad, som trolde ville have elsket.

 

For børnehavebørnene drejer denne aktivitet sig også meget om bevidstgørelsen af ingrediensernes ophav: fra jord til bord! Det får vi nogle rigtigt gode og udviklende samtaler om, når maden forberedes og mens vi spiser.