Pedersborg børnehus blev åbnet i 1969 først som børnehave. Senere blev den en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Den 1. juli 2015 overgik institutionen til, at være en privat (privat-drevet) institution for at sikre den fortsatte drift og for at bevare, de gode rammer for børnene.
Pedersborg Børnehus fremstår som et rigtig spændende byggeri med en planløsning, der indbyder til pædagogisk udvikling og til at tænke alternativt og nuanceret pædagogisk.
Vores stuer er ikke så store, til gengæld har vi stort fællesrummet og en fuld kælder under huset, med bl.a. en gymnastiksal.
I huset er der to vuggestuegrupper Musene og Uglerne. I vuggestuegrupperne er der ca.10 børn i hver gruppe. Her er børnene fra 0- ca.2½ år. En småbørnsgruppe Skrubtudserne hvor der er imellem 10 og 20 børn i gruppen afhængigt at den aktuelle alder. Her er børnene imellem ca. 2½ og 4 år. Derudover to børnehavegrupper Løverne og Zebraerne med ca. 20 børn i hver gruppe. Børnene er her ca. 4-6 år.
Vi bor nær offentlige transportmidler, og i et naturskønt område, i gåafstand til sø og skov, som vi også benytter os meget af i det pædagogiske arbejde.
Vi vægter højt, at børnene har en aktiv hverdag, hvor de får frisk luft, vind i håret og jord under neglene. Vi er omringet af den skønneste natur med søer og skove, som vi bruger til undersøgende leg, bevægelse, sport og science i børnehøjde.
Vores velfungerende førskolegruppe samles 2 gange om ugen, hvor forberedes til kommende skolegang med bla. samarbejdes- og førskriftlige opgaver. Gruppen har en ugentlig ude- og indedag. Skolerne omkring os er en almindelig og integreret del af samarbejdet.
I kælderen har vi udover et kreativt værksted en stor gymnastiksal, hvor børnene, en gang ugentligt øver sanglege, træner motorik og laver aktiviteter, som udvikler deres kropslige forståelse.
Hvile og ro
Oven på al den aktivitet mener vi, at naturligvis med udgangspunkt i den evidensbaserede forskning på området, at børn har brug for hvile, så hver dag efter frokost, trækkes stikket så at sige, og hele huset er i fuldstændig ro. Det har positiv virkning på børnene og ligeledes på personalet.
Værd at vide som forældre i en privat daginstitution. Forældrenes mulighed for at gøre sin indflydelse gældende, drøfte pædagogiske spørgsmål, økonomi - ris og ros sker udelukkende gennem den daglige leder, samt forældrebestyrelsen. Dvs. adgang til f.eks. klagemuligheder er igennem lederen og formanden for bestyrelsen - og stilles ikke til Sorø kommune.
Besøg
Vi vil meget gerne have besøg, men ring i forvejen på 30 31 83 41, så vi kan afsætte tid til at vise jer rundt og tale med jer.
Leder My. M. B. Christensen
leder@pedersborgbornehus.dk