Børnesyn og Pædagogik i Pedersborg Børnehus

 Det ressource orienterede børnesyn er en pædagogisk tilgang, der fokuserer på barnets styrker, kompetencer og muligheder, i stedet for udfordringer. Det er en anerkendende forståelsesramme, hvor børn ses som aktive medspillere i eget liv og kompetente deltagere i fællesskaber.

Kerneelementer i det ressource orienterede børnesyn:

• Fokus på potentialer: I stedet for at spørge "Hvad er der galt med barnet?", stilles spørgsmålet "Hvilke ressourcer har dette barn, og hvordan kan de bringes i spil?".

• Voksenansvar for relationen: Hvis et barn er udfordret, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvilken kommunikation eller hvilket uopfyldt behov, der ligger bag adfærden.

• Medansvar og deltagelse: Børn og unge udvikles gennem medansvar og involvering i deres egen hverdag og læring.

• Anerkendende tilgang: Der lægges vægt på at skabe positive relationer og et inkluderende miljø, hvor alle børn føler sig værdifulde.

• Aktivt børnesyn: Børn betragtes ikke som ufærdige voksne, men som kompetente individer, der er aktive i deres egen udvikling.

Relations baseret pædagogik er en tilgang, der fokuserer på, at menneskelig udvikling, læring og trivsel primært sker gennem positive, trygge og anerkendende relationer. Den professionelle voksne bruger sig selv relations kompetent til at skabe udviklende samspil, der understøtter barnets sociale, personlige og faglige udvikling.

Centrale elementer i relations baseret pædagogik:

• Anerkendelse og følelsesmæssig dialog: Fokus på at se, forstå og respondere på barnets følelser og behov.

• Professionel relationskompetence: Evnen til at danne, vedligeholde og reparere relationer, herunder at kunne skabe et "lærende og guidende samspil".

• Tilknytning og tryghed: En stærk, tillidsfuld relation mellem barn og personale er afgørende for barnets trivsel.

• Ressourceorientering: Pædagogikken tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer snarere end mangler.

• Samspil frem for kontrol: Konflikter håndteres relationelt, hvor den voksne guider barnet gennem dialog snarere end blot at kontrollere adfærd.

Hvordan skabes den gode relation?

Nøgleelementer for en god relation:

• Anerkendelse: Mød barnet som det er, og rum deres følelser.
• Nærvær og kontakt: Vis interesse for barnets verden, leg og nysgerrighed.
• Tryghed og tillid: Skab et forudsigeligt miljø, hvor barnet føler sig tryg.
• Positiv opmærksomhed: Fokuser på det, barnet gør godt, frem for kun at fokusere på udfordringer.
• Tydelige, kærlige grænser: Sæt rammer for adfærd på en rolig og respektfuld måde.

Praktiske tilgange i hverdagen:

• Vær i øjenhøjde: Fysisk nærhed, hvor man sætter sig ned, når man taler med barnet.
• Aktiv lytning: Sæt ord på børnenes følelser og handlinger (f.eks. "Jeg kan se, du er vred over...").
• Anerkendende sprog: Brug et sprog, der bekræfter barnets oplevelse, snarere end at underkende den.
• Leg og glæde: Deltag i legen og find tid til fælles grin.

I Pedersborg børnehus mener vi også, at det at arbejde med relationer kræver selv-refleksion, hvor man eventuelt inviterer kolleger til at observere ens praksis for at sikre en god, lyttende adfærd.

Dette kan fx være via videooptagelser- Hvor der aftales på stuen hvornår situationer opleves svære– Dette kan være spisning, garderobe, skift mv. Personalet gennemgår dernæst videoen sammen til et stuemøde. Hvad får de øje på der fungerer og hvor kan der justeres?

Hvordan taler vi med og til børnene i Pedersborg Børnehus.

Ud fra den relations baseret pædagogik og ressource orienteret børnesyn tror vi på, at en god relation kan flytte bjerge. Vi tror på at barnet har ressourcerne, men har brug for en voksen til at være det gode forbillede og kan give den tillidsfulde guidning.

Børn gør hvad vi gør

Hvis vi voksne hæver stemmerne og råber – tror børnene også at det er hensigtsmæssig adfærd.

I stedet for irettesættelser i form af ”nej”, ”det vil jeg ikke have”, ”Det må du ikke” mv. guides barnet til den opførsel der ønskes.

Det er bevist at børn skal bruge tid på at modtage – formulere, sende signal til hjernen og til sidst derved få kroppen til at reagere på beskeden.

Det betyder at man som voksen, kan risikere at skulle gentage sig selv flere gange inden barnet forstår, og reagerer på den guidning man giver.

Ved uhensigtsmæssig grænseoverskridende handlinger stoppes dette med det samme. Meget kort ”Slut, det vil jeg ikke have”. Dette kan fx være ved klap i numsen, voldsomme verbale udbrud, slag på andre. mv.

I Pedersborg børnehus sigter vi efter, altid at tale med barnet om dets perspektiv, de voksne eller vennernes perspektiv kan være et helt andet. Der er her to eller flere forskellige livsverdener i spil – Vi anerkender barnets livsverden, men ved større børn efterfølgende godt forklare hvorfor man blev forskrækket, eller stoppede situationen hurtigt.

For os er det vigtigt at relationen holdes intakt eller styrkes – det kræver vi vender tilbage som den tillidsfulde voksen som barnet kan stole på.